Borris Gruppe er en lille gruppe i Lyng Divisionen.
Vi hører til i et naturskønt område tæt på Skjern Å og Kulsøerne ved Troldhede. Desuden har vi på grunden rig mulighed for at udforske hvad det vil sige at være spejder. Vi kan studere naturen, lave bål, være kreative og lave store konstruktioner, men vi kan også bare sidde og hygge, og finde ud af hvad det vil sige at være en god kammerat.
Desuden har Det Danske Spejderkorps nogle dage som Tænkedag og Sove udedag, som vi deltager i.
Hos spejderne i Borris bliver du udfordret og får skubbet dine grænser, alt imens du har det sjovt og får venner for livet.